Et år med Volia Alliance – fra idé til handling
Den 8. oktober afholdt vi vores første ordinære generalforsamling i Volia Alliance. Det gav anledning til at se tilbage på et år, hvor vi er gået fra en idé om at bygge broer mellem Danmark, Norden og Ukraine til konkrete initiativer og stærke partnerskaber.
Hvad har vi opnået i vores første år?
- Stories of Warriors – sammen med vores partnere i YMCA Lviv har vi været med til at udvikle et projekt, hvor ukrainske veteraner fortæller deres egne historier gennem litteratur, musik og kunstneriske aktiviteter. Tak til KFUM’s Soldatermission for at være med som partner.
- YMCA Lviv – en vigtig partner i Ukraine. Vores tætte samarbejde med YMCA Lviv har været afgørende for at udvikle og gennemføre konkrete veteraninitiativer. En særlig tak til vores ukrainske venner for deres store engagement, tillid og vilje til at skabe nye muligheder for veteraner og deres familier. Det er netop den slags partnerskaber, Volia Alliance er sat i verden for at styrke.
- Titans Under Sails – danske og ukrainske veteraner og frivillige mødtes på en fælles sejlads, hvor nye relationer, netværk og forståelse opstod. Og tak til Veterancentret for støtte til danskere veteraner.
- Nordiske partnerskaber – særligt samarbejdet med Svenska Soldathemsförbundet har åbnet nye muligheder. Vi har også deltaget i Almedalsveckan og arbejdet på at samle flere organisationer omkring vores initiativer.
- Run With Ukraine – vi har skabt nye muligheder for engagement gennem fælles aktiviteter og salg af løbestrømper. Siden juli har vi solgt merchandise, som bidrager til vores arbejde.
- Foredrag og engagement – mere end 20 foredrag har været med til at skabe større forståelse for Ukraine og inspirere flere til at engagere sig.
- Volia Bridge i Lviv – vi har etableret en selvstændig ukrainsk søsterorganisation, der skal omsætte engagement og internationale partnerskaber til lokalt forankrede initiativer med særligt fokus på veteraner, deres familier og civilsamfundet.
Men det første år har også handlet om at bygge selve organisationen. Bestyrelse, vedtægter, hjemmeside, administration og alle de mindre synlige ting, der skaber fundamentet for en bæredygtig organisation.

Vi er stadig en ung organisation, men vi har vist, at vores tilgang virker: At relationer og engagement kan omsættes til konkret handling.
I det kommende år vil vi især fokusere på at:
- – Styrke organisationen og involvere flere frivillige.
- – Udvikle langsigtede partnerskaber mellem Norden og Ukraine.
- – Skabe flere muligheder for, at mennesker kan engagere sig.
- – Mobilisere ressourcer til konkrete projekter i Ukraine.
En stor tak til vores medlemmer, bestyrelse, frivillige og samarbejdspartnere i Danmark, Sverige og Ukraine. Intet af dette var lykkedes uden jer.
Vi har bygget fundamentet. Nu skal vi bygge videre på broerne. 💙💛
#VoliaAlliance #Ukraine #Civilsamfund #Veteraner #Partnerskaber #VoliaBridge
På vegne af bestyrelsen,
Filip Hove Kristensen

