Volia Alliance vil styrke civilsamfundet i Ukraine

Formål

Udvikling af civilsamfundet i Ukraine

Skabe samarbejde

Advocacy for Ukraine

Brobygning mellem mennesker

Her kan du finde en mennesker som på forskelligvis bidrage med deres engagement, viden og kompetencer

Vores bestyrelse

Filip Hove Kristensen

Forperson

Filip er en dedikeret initiativtager og projektudvikler med stærk erfaring i trosbaserede organisationer, internationalt samarbejde og veteranstøtte. Han specialiserer sig i idéudvikling, tværkulturelt samarbejde og community-baserede civilsamfunds- initiativer.
Siden 2000’erne har han engageret i Østeuropa med særlig fokus på Ukraine, drevet af landets kamp for frihed og stærke civilsamfund.

Veronica Månsson

Næstforperson

Veronica er erfaren tender- og projektleder med akademisk baggrund i International Business and Politics og professionel erfaring med ledelse af store projekter i den offentlige transportsektor. Hun specialiserer sig i projektledelse, procesudvikling og fundraisingstrategi. Hendes drivkraft er troen på, at alle kan bidrage, og at det er vores fælles ansvar at støtte hinanden mod lige muligheder.

Lasse Jessen

Kasserer

Lasse ejer en ingeniørrådgivnings-virksomhed og er uddannet AP Graduate i produktionsteknologi. Med over 20 års erfaring i konstruktion, procesoptimering og idriftsættelse af foder- og biomasseanlæg arbejder han i krydsfeltet mellem teknik og økonomi. Hans engagement i Ukraine drives af dyb respekt for befolkningens modstandskraft og ønsker om at støtte civilsamfund og bæredygtig udvikling

Kathrine Bruun Alexandrowiz

Bestyrelsesmedlem

Kathrine er en erfaren rådgiver og leder med baggrund i statskundskab og humanitært arbejde. Hun specialiserer sig i strategisk kommunikation, partnerskabsopbygning og organisationsudvikling. Hendes arbejde drives af en stærk tro på værdighed og social inklusion for alle.

Jens Christian Kirk

Bestyrelsesmedlem


Jens Christian er forstander for en efterskole og en skarp teolog med lang erfaring i dannelse, undervisning og værdibaseret ledelse. Han kombinerer faglig teologisk indsigt med en stærk forståelse for unge menneskers livsverden og udvikling. Jens Christian er drevet af et dybt engagement i fællesskab, dannelse og det hele menneske, og han brænder for at bygge bro mellem mennesker o civilsamfund og at skabe internationalt udsyn

Anastasiia Erichsen

Bestyrelsesmedlem


Anastasia er en fler­sproget specialist med stærke kompetencer inden for AML, sanktionscompliance, integritets­risici og internationale investeringsprocesser. Erfaren i interessentkoordinering på tværs af offentlige, private og civilsamfundsaktører. Kombinerer analytisk præcision med praktisk erfaring i grænseoverskridende samarbejde og arbejder for gennemsigtig governance og partnerskaber mellem Danmark og Ukraine.

Helle Jakobsen

Bestyrelsesmedlem

Helle har bred og dyb erfaring med organisationsudvikling og projektarbejde. Hun har i mange år været aktiv i en værdibaseret NGO med fokus på ledertræning. Hun arbejder anerkendende og styrkebaseret og har stor erfaring med udsatte børn, unge og familier. Hun er socialrådgiver med MA i diakoni og har arbejdet med hjemløse og borgere med dobbeltdiagnoser. Hun har et særligt bånd til Ukraine og vil bruge sin faglighed til at styrke støtten til veteraner.

Oksana Pogrebniak

Bestyrelsesmedlem

Oksana Pogrebniak kom til Danmark i 2022 og brugte sin stærke organisatoriske erfaring i frivilligt og kulturelt arbejde. Hun har solide kompetencer i koordinering, kulturformidling og relationsskabelse samt erfaring med at støtte børn og familier i nye omgivelser. Hun arbejdede også i humanitære initiativer for civile og veteraner. I 2025 vendte hun tilbage til Ukraine for at bruge sine kompetencer i landets genopbygning

Arbejdsgrupper

Vinoth Nirmalananthan

Kommunikation

Christian Vig

Bogholder og Ukraine veteran

Henrik Södergren

Dansk Veteran

Ansvarlig for ture med det ukrainske rehabiliteringsprogram “Titans Under Sail”

Mette Kirk

Run With Ukraine

Leder processen med rejser og skabelsen af løbestrømper

Vi mennesker er ikke skabt til at stå alene. Vi har brug for fællesskaber – relationer, hvor vi ses, anerkendes og får mulighed for at tage ansvar. Det er i dette samspil, vi udvikler os som personer og samfundsborgere.