Maryna; “Veteranerne giver ikke op. Så hvorfor skulle jeg?”

Volia Alliance har indgået et partnerskab med organisationen Titans Under Sails for at bygge bro mellem Ukraine og Norden – mellem mennesker og organisationer, og mellem veteraner og civile.

I denne serie møder vi nogle af de mennesker, der var med ombord i maj 2026, og hører, hvad de tog med sig fra en uge på havet. De danske veteranes deltagelse var støttet af Veterancenteret.

Marina er født i Ukraine og har boet i Danmark i en årrække. Hun deltog i Titans Under Sails på vegne af Kvinder for Ukraine – Women for Ukraine.

Maryna vidste ikke meget om Titans Under Sails, da muligheden første gang dukkede op. Men jo mere hun læste, desto mere fik hun lyst til at være med. Det skulle vise sig at blive en oplevelse, der ramte hende langt stærkere, end hun havde forventet. Ja, faktisk udtrykte Maryna det på denne måde “Det var over alle forventninger. Overvældende.”

“Det var over alle forventninger. Overvældende.”

Havet som et naturligt sted

For Maryna var det ikke tilfældigt, at mødet fandt sted på havet. Hun er uddannet oceanograf og har gennem hele sit liv haft en særlig relation til vandet. Selv hendes navn passer næsten for godt ind i historien. “Jeg er Maryna. Det betyder, at jeg er fra havet.”

At få mulighed for at tilbringe en uge på en sejlbåd i det græske øhav var derfor i sig selv noget særligt. Men ret hurtigt blev det klart, at det ikke var havet, hun først og fremmest ville huske. Det var menneskene.

Mødet med veteranerne

Maryna havde mødt veteraner tidligere, også i Ukraine, men få fra Danmark. Alligevel oplevede hun møderne på Titans Under Sails anderledes. Her var der tid. Man boede sammen, spiste sammen, sejlede sammen og fik mulighed for at høre historier, som sjældent kommer frem i en kort samtale.

Man boede sammen, spiste sammen, sejlede sammen og fik mulighed for at høre historier, som sjældent kommer frem i en kort samtale.

Flere af de ukrainske veteraner på de andre både var meget unge. Nogle havde været alvorligt såret. Andre havde oplevet fangenskab.

For Maryna var det svært bare at betragte dem som “veteraner”. Hun så unge mennesker, der aldersmæssigt kunne have været hendes egne børn.

Hun blev også særligt berørt af mødet med en kvindelig ukrainsk veteran. “Jeg havde aldrig mødt en kvinde, der faktisk var kommet direkte fra krigen.” reflektere Maryna.

“Jeg havde aldrig mødt en kvinde, der faktisk var kommet direkte fra krigen.”

Mødet gjorde også spørgsmålet om kvinder i veteranmiljøet mere konkret for hende. Som repræsentant for Kvinder for Ukraine – Women for Ukraine håber hun derfor, at endnu flere kvinder kan blive en del af kommende sejladser.

At se mennesket – ikke kun veteranen

Noget andet overraskede Maryna. Hun var kommet med stor opmærksomhed på de ukrainske veteraner. Men undervejs begyndte hun også at se de danske veteraner på en anden måde.

Hun havde forestillet sig, at Danmark allerede havde systemer, klubber og tilbud, som tog hånd om dem. På bådene oplevede hun, hvor meget mødet med andre veteraner også kunne betyde for dem.

Det gav hende et bredere perspektiv på veteranarbejdet. Veteraner har forskellige historier. En dansk udsendt og en ukrainsk soldat har ikke nødvendigvis oplevet det samme.

Men behovet for fællesskab, anerkendelse og for at blive set som et helt menneske kan gå på tværs.

For Maryna blev det en vigtig erfaring fra turen: Veteranarbejde handler ikke kun om Ukraine. Det handler også om at skabe relationer mellem mennesker med forskellige erfaringer.

“De giver ikke op. Hvorfor skulle jeg?”

Men Titans Under Sails kom også til at handle om Maryna selv. Hun fortæller i interviewet, at perioden op til turen ikke havde været den letteste i hendes eget liv. På havet skete der noget.

Gennem samtalerne, fællesskabet og mødet med mennesker, der havde været igennem voldsomme oplevelser, begyndte hun igen at mærke noget, hun havde savnet; Håb. “Veteranerne giver ikke op. Så hvorfor skulle jeg?”

“Veteranerne giver ikke op. Så hvorfor skulle jeg?”

Det blev måske turens mest personlige erkendelse for Maryna. Hun beskriver oplevelsen som en påmindelse om, at gode øjeblikke stadig findes. At livet kan åbne sig igen – også efter perioder, hvor det har været svært at tro på. “Det gav mig håb. Jeg håber, at jeg kan holde fast i den følelse.”

“Det gav mig håb. Jeg håber, at jeg kan holde fast i den følelse.”

Flere skal med!

Maryna tog derfor ikke kun minder med hjem. Hun tog også et ønske med sig om, at projektet skal fortsætte. At flere veteraner får mulighed for at deltage. At flere civile møder dem. At danske og ukrainske veteraner lærer hinanden at kende.

Og at flere kvinder bliver en synlig del af det fællesskab.

Det er også en vigtig del af samarbejdet omkring Titans Under Sails: at forskellige organisationer kan bringe forskellige mennesker, erfaringer og perspektiver ind i det samme fællesskab.

Derfor var det vigtigt for Volia Alliance, at Kvinder for Ukraine – Women for Ukraine blev en del af Titans Under Sails.

“Volia Alliance skal være en brobygger, men vi skal ikke bygge broerne alene. Der er brug for forskellige organisationer, mennesker og perspektiver – og for både danskere og ukrainere i Danmark. Vi er meget taknemmelige for, at Maryna bragte sine egne og Kvinder for Ukraines perspektiver med ombord. Jeg håber, det bliver begyndelsen på flere samarbejder i fremtiden.”

– Filip Hove Kristensen, formand for Volia Alliance

For Maryna blev turen samtidig langt mere personlig, end hun havde forventet. Da hun efter en uge på havet blev bedt om at beskrive oplevelsen med tre ord, valgte hun:

Eventyr. Glæde. Håb.