Søren om Titans Under Sails: “Menneskelighed, inspiration og vilje”
Volia Alliance har indgået et partnerskab med organisationen Titans Under Sails for at bygge bro mellem Ukraine og Norden – mellem mennesker og organisationer, og mellem veteraner og civile.
I denne serie møder vi nogle af de mennesker, der var med ombord i maj 2026, og hører, hvad de tog med sig fra en uge på havet. De danske veteranes deltagelse var støttet af Veterancenteret.

Søren er dansk veteran. Som sergent i det mekaniserede infanteri har han været udsendt til Bosnien, Makedonien, Kosovo, Irak og Afghanistan.
Han kender derfor selv til soldaterlivet, udsendelserne og til overgangen tilbage til et civilt liv. Men erfaringerne fra de danske internationale missioner er samtidig meget forskellige fra den virkelighed, som ukrainske soldater og veteraner lever med i dag. “Jeg var nysgerrig på at møde nogle ukrainske veteraner, som jeg ellers ikke ville have mulighed for at møde.
Det var netop mødet med dem, der fik Søren til at sige ja til Titans Under Sails, og det var især mødet med dem, der gjorde indtryk på Søren under Titans Under Sails. “Man kan se på de skadede veteraner, at de bare nægter at være et offer.”
“Man kan se på de skadede veteraner, at de bare nægter at være et offer.”
Veteran møder veteran
På Titans Under Sails mødte Søren veteraner, hvoraf nogle lever med alvorlige skader efter flere års krig. Han kom med sine egne erfaringer som soldat og veteran, men uden en forventning om, at erfaringerne nødvendigvis var de samme. Tværtimod gjorde forskellene indtryk.
Hvor danske veteraner typisk har erfaring fra tidsafgrænsede internationale missioner, kan ukrainske soldater have levet med krigen gennem flere år. Nogle har været i tjeneste siden 2014. Andre har gennem lange perioder været udsat for blandt andet massiv artilleribeskydning.
For Søren blev mødet en påmindelse om, at Ukraine står med en veteranvirkelighed i en skala, som vi har svært ved at forestille os i Danmark. Men det var ikke først og fremmest skaderne, han lagde mærke til. Det var menneskene.

De nægter at være ofre
Et af de stærkeste indtryk fra ugen kom, når de ukrainske deltagere var samlet. De sang, lavede sjov og festede sammen. Midt i en krig, som har forandret deres liv, var der stadig plads til glæde. “Det er specielt, når man ser ukrainerne være samlet og ser, at de fester og er glade og laver sjov.”

“Det er specielt, når man ser ukrainerne være samlet og ser, at de fester og er glade og laver sjov.”
For Søren blev det et stærkt møde med andre veteraner. Ikke fordi deres historier var ens, men fordi der på tværs af meget forskellige erfaringer var noget at genkende i hinanden.
Et fællesskab på havet
Søren er selv vokset op ved havet, og det at være på vandet føles naturligt for ham.
Men på Titans Under Sails oplevede han også, hvad sejladsen gjorde ved fællesskabet. Når man bor tæt sammen på en båd, sænkes tempoet. Man kan ikke hele tiden skynde sig videre til næste aktivitet.
Der bliver tid til at tale – og tid til ikke at tale. “Det sætter hastigheden ned. Det er ligesom, der er mere tid til at reflektere, og der er ikke så meget stress.”

“Det sætter hastigheden ned. Det er ligesom, der er mere tid til at reflektere, og der er ikke så meget stress.”
For Søren var det med til at skabe en naturlig ramme omkring mødet mellem veteranerne og de øvrige deltagere.

En helt anden veteranvirkelighed
Som dansk veteran har Søren også et perspektiv på, hvor forskellig veteranvirkeligheden i Danmark og Ukraine er.
Danske soldater har gennem årtier været udsendt til internationale missioner. Ukrainske soldater kan derimod have været i krig gennem flere år og oplevet langvarige perioder med blandt andet massiv artilleribeskydning. Det mener Søren, at vi i Danmark skal forstå bedre.
“Krigen i Ukraine er ikke kun Ukraines krig. De forsvarer deres identitet og deres nation, men de forsvarer også frihed og demokrati mod Rusland.” Ukraine vil stå med et meget stort antal veteraner, når krigen engang er slut. Mange vil have fysiske eller psykiske følger af flere års krig. Det bliver ikke alene en ukrainsk opgave.
“Krigen i Ukraine er ikke kun Ukraines krig. De forsvarer deres identitet og deres nation, men de forsvarer også frihed og demokrati mod Rusland.”
Relationer, der fortsætter på land
Efter en uge, hvor man bor tæt, sejler sammen og deler både hverdag og oplevelser, bliver nogle kontakter til mere end et navn eller et telefonnummer. “Man har boet meget tæt i en uge, og det er gået super. Så på den måde har man også fået nogle ret tætte bekendtskaber.”
“Man har boet meget tæt i en uge, og det er gået super. Så på den måde har man også fået nogle ret tætte bekendtskaber.”

Det er måske også her, broen mellem danske og ukrainske veteraner begynder: ikke med store programmer, men med mennesker, der lærer hinanden at kende og fortsætter kontakten, når bådene igen ligger i havn.
Sørens relation til Ukraine begyndte ikke med Titans Under Sails. Siden fuldskalainvasionen har han engageret sig aktivt i støtte til Ukraine – fra hjælp til ukrainske flygtninge i Danmark til indsamling og transport af medicinsk hjælp bl.a. gennem Keep Helping Ukraine.
Men turen gav også noget tilbage til Søren selv som veteran. “Jeg har måske fået bekræftet nogle ting – og fået bestyrket nogle ting – om, hvad mine stærke og svage sider er.”
“Jeg har måske fået bekræftet nogle ting – og fået bestyrket nogle ting – om, hvad mine stærke og svage sider er.”

Da Søren til sidst blev bedt om at beskrive ugen med tre ord, valgte han:
Menneskelighed. Inspiration. Vilje.


Forklaring
Titans Under Sails er et ukrainsk NGO-projekt, der gennem sejlads skaber fællesskab, rehabilitering og en følelse af frihed for ukrainske veteraner – blandt andet veteraner med amputationer og tidligere krigsfanger.
Volia Alliance har indgået et partnerskab med projektet for at bygge bro mellem Ukraine og Norden – mellem mennesker og organisationer, og mellem veteraner og civile
