I samarbejde med KFUM’s Soldatermission arrangerede Volia Alliance i september 2025 en rejse til Lviv for repræsentanter fra civilsamfundet i Danmark og Sverige med fokus på veteranarbejde og projektet Stories of Warriors.
Fra den 11. til 14. september deltog en gruppe danske veteraner i besøget som en del af partnerskabet mellem YMCA Armed Services Denmark og Volia Alliance. Turen bød på et tæt program af møder, besøg og kulturelle oplevelser, hvor danske og ukrainske veteraner udvekslede erfaringer, refleksioner og idéer til fremtidigt samarbejde.
Deltagerne besøgte blandt andet Lviv Center for Services for Combatants, rehabiliteringscenteret UNBROKEN, House of the Warrior, samt veteranprojekter som Titans under the Sails og Voices of Defenders. De fik indblik i, hvordan ukrainske initiativer kombinerer fysisk, psykologisk og social rehabilitering, og hvordan kunst og fællesskab spiller en central rolle i veteraners helingsproces.
Et højdepunkt under besøget var indspilningen af fire ukrainske veteranfortællinger på dansk – en del af projektet Stories of Warriors, som skal udbrede kendskabet til ukrainske veteraners oplevelser og erfaringer i Skandinavien.
Turen blev afrundet med fælles refleksioner, besøg på mindesteder og sociale sammenkomster, hvor både danske og ukrainske veteraner fandt fælles forståelse og respekt for hinandens erfaringer.
“Det var meget let for ukrainske og danske veteraner at finde fælles fodslag – for dem, der har kæmpet, kender livets sande værdi og ved at værdsætte hvert øjeblik,”
“Det var rørende og inspirerende – og samtidig surrealistisk. For Lviv er en smuk og velfungerende by, fuld af liv, musik, fester og hverdagens små glæder. Kontrasten mellem byens stemningsfulde gader og de konstante minder om krigen var svær at forene.”
“At sidde på en hyggelig café om eftermiddagen, for derefter at tale med en soldat, der igen skal tilbage til fronten, eller en veteran med manglende lemmer er en oplevelse der bliver siddende længe.”
“Jeg rejser hjem med en dyb respekt for det ukrainske folk, deres mod og deres evne til at finde håb midt i mørket. Og med en stærkere tro på, at vi som veteraner – på tværs af lande – kan stå sammen og lære af hinanden.”
– Malue Henriksen Forkvinde for Kvindelige Veteraner
“At Dansk/Svenske veteraner kan mødes med Ukrainske veteraner gør at der bliver åbnet mere op for fortællinger og oplevelser fra kampområderne. Det at møde, opdage og mærke at andre nationaliteter også har soldater der har udfordringer gør at der opstår en forståelse og tillid.”
– Henrik Södergren Dansk Veteran
Turen til Lviv blev et vigtigt skridt i at styrke forbindelserne mellem veteranmiljøer i Danmark og Ukraine – og et vidnesbyrd om, at vores historier betyder noget, og de skal høres i hele den frie verden.
Som en del af projektet skabes en samling af 10 korte fortællinger skrevet af ukrainske veteraner, der selv har oplevet krigens konsekvenser. Det er ærlige og personlige beretninger om fronten, tab, sejre og menneskets evne til at finde styrke under ekstreme omstændigheder.
I dag tager vi et vigtigt skridt. Med stiftelsen af Volia Alliance samler vi erfaringer, netværk og engagement fra dansk civilsamfund for at støtte det ukrainske civilsamfund i en tid, hvor det er under historisk pres. Vi oplever noget paradoksalt i Danmark: Færre engagerer sig i Ukraine – ikke fordi viljen eller sympatien mangler nødvendigvis…
Volia Alliance har indgået et partnerskab med organisationen Titans Under Sails for at bygge bro mellem Ukraine og Norden – mellem mennesker og organisationer, og mellem veteraner og civile. I denne serie møder vi nogle af de mennesker, der var med ombord i maj 2026, og hører, hvad de tog med sig fra en uge…
Veronica har svensk baggrund, og bor i København og er en del af bestyrelsen i Volia Alliance, hvor hun arbejder for at skabe stærkere forbindelser mellem mennesker og organisationer i Norden og Ukraine.
Veronica er ikke veteran og har ingen militær baggrund, men har netop fokus på reintegrationen og civil. Netop derfor var hendes deltagelse i Titans Under Sails vigtig.
Iryna er født og opvokset i Ukraine og bor i dag i Danmark. Hun arbejder professionelt med rehabilitering og har erfaring med blandt andet fysioterapi, terapeutisk massage, vejrtrækning og kroppens betydning for både fysisk og mental sundhed.
Hun har også en særlig relation til vandet som tidligere undervandsrugbyspiller og livredder.
På papiret havde Iryna derfor meget at bidrage med på Titans Under Sails.
Men hendes egen grund til at tage med var mere personlig.
Filip Hove Kristensen er initiativtager og forperson for Volia Alliance og var med til at organisere den nordiske deltagelse i Titans Under Sails.
For Filip er de relationer mellem Ukraine og Danmark vigtige. For forståelse opstår sjældent på afstand. Den vokser, når mennesker mødes, bruger tid sammen og lærer hinandens virkelighed at kende. Og først dér får brobygningen for alvor betydning.